23948sdkhjf

Ikea København får endeligt grønt lys til city-varehus

Første spadestik forventes i første kvartal 2018, mens åbningen bliver i starten af 2020.
På et møde i Københavns Borgerrepræsentation torsdag den 22. juni blev lokalplanen for Kalvebod Brygge Vest II med et nyt 37.000 m2 stort IKEA varehus endeligt vedtaget.

Det fortæller IKEA i en pressemeddelelse.

IKEA Danmarks administrerende direktør, Dennis Balslev kommenterer:

- Det er utroligt dejligt med godkendelsen af den endelige lokalplan. Hele IKEA Danmark jubler over det her! Vi glæder os meget til at komme i gang med byggeriet og til at sætte en endelig dato for åbningen, siger Dennis Balslev.

IKEA er i fuld gang med et finde en totalentreprenør til projektet, og så snart det er på plads efter sommeren, kan der sættes en dato for første spadestik og åbningen af varehuset. Første spadestik bliver formentligt i første halvdel af 2018, mens åbningen nok bliver i løbet af første halvår 2020.

- Jeg møder tit københavnere, som er meget begejstret for, at IKEA kommer til byen, og jeg ved ikke, hvor mange gange jeg har skullet svare på, hvornår vi åbner – uden at jeg har kunnet give dem et klart svar. De er næsten lige så utålmodige, som vi selv er! Men nu har vi meget snart en køreplan for projektet og kan sætte en åbningsdato, forklarer Dennis Balslev, og fortsætter:

- Jeg glæder mig utroligt meget til den dag, hvor man som noget af det mest naturlige i verden cykler forbi IKEA på vej hjem fra arbejde. Eller tager til IKEA med S-toget, der standser blot 150 m fra varehuset. Vi ser meget ser frem til at betjene kunderne i København med spændende boligindretning, god kvalitet til lave priser og alt under et tag.

Siden vi startede projektet har vi involveret og lyttet til borgere og virksomheder i området. Det vil vi fortsætte med at gøre i byggeperioden, når varehuset åbner, og når det er i drift. Vi glæder os meget til at komme i gang, slutter Dennis Balslev.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094